Slideshow Image 1 Slideshow Image 2 Slideshow Image 3 Slideshow Image 4 Slideshow Image 5 Slideshow Image 6 Slideshow Image 7 Slideshow Image 8 Slideshow Image 9 Slideshow Image 10 Slideshow Image 11 Slideshow Image 12

Om Lækkersund

Maden

I Lækkersund finder du en kombination af moderne takeaway og et hyggeligt cafémiljø. Fra morgenstunden har vi hjemmebagte boller og friske croissanter, og du kan også købe en sandwich eller en rugbrødssandwich med på arbejde. Til frokost byder vi desuden på forskellige dejlige salater og madtærter. Og til aftensmad kan du også få en varm ret – der er noget for både voksne og børn.

Hvad enten du vælger at nyde dit måltid i caféen, på vores terrasse, i vores gårdhave eller derhjemme, kan du være sikker på, at det er mad, der gør godt. Det, der kommer fra mit køkken skal nemlig både være sundt og velsmagende, og det betyder, at vi sparer på fedtet og bruger en masse grønt og spændende krydderier og krydderurter.

Hvis du er lækkersulten, har vi både hjemmebagt kage og ispinde og vafler fra Hansens flødeis. Derudover har vi en bred vifte af drikkevarer: Økologisk saft, smoothie, sodavand, cider og øl fra Ørbæk Bryggeri, gode vine fra Moldova til fornuftige priser og kaffe, te og varm chokolade. Endelig har vi et voksende udvalg af delikatesser – blandt andet honning og vores hjemmelavede pesto, relish og cremer.

Historien om Lækkersund

Jeg har altid elsket at smage nye retter, lave mad og udvikle opskrifter, så det har jeg brugt en stor del af mit liv på. Denne interesse fik jeg for nogle år siden lyst til at kombinere med sund livsstil. Det gik op for mig, at mange ligesom jeg tit havde svært ved at nå at lave god og ernæringsrigtig mad i hverdagen. Og jeg syntes, det kunne være sjovt at lave mad til travle folk, der hverken vil gå på kompromis med smagen eller sundheden.

Da jeg så pludselig fandt både de helt rigtige medarbejdere til at hjælpe mig i køkkenet og et virkelig godt og hyggeligt lokale med mulighed for café ude og inde, var det meget oplagt, at jeg skulle droppe mit arbejde som oversætter og starte min egen café og takeaway. At dømme efter den overvældende positive modtagelse vi har fået, var det den rigtige beslutning :-)

Jeg glæder mig til at se dig i Lækkersund.